Du befinder dig her: Bedømmelse og opfølgning > ePortfolio

ePortfolio

En ePortfolio er en samling af portfolioer, der udgives på internettet som en enhed. I itslearning er ePortfolio en samling af dine bedste præsentationsportfolioer, private portfolioer, en blog, en Om mig-side og eksterne links. Brugerne kan frit tilpasse deres portfolioer ved at ændre temaer og tilføje det ønskede indhold.

Oversigt over indholdet i ePortfolioen

Når du klikker på fanen ePortfolio, kommer du til ePortfolio-oversigten. På denne side kan du se en oversigt over de værktøjer, der relaterer til ePortfolioen.

Indhold Beskrivelse

Om mig

På siden Om mig kan du lave en beskrivelse af dig selv. Siden er ment som en introduktion til din ePortfolio og dig selv. Den indeholder følgende felter:

  • Titel: Titlen vises som en sidetitel for siden Om mig i ePortfolioen.
  • Beskrivelse: Tilføj en beskrivelse af dig selv. Du kan f.eks. oplyse din alder, dine personlige interesser, hvilken skole du går på osv.
  • E-mail: Hvis du skriver din e-mail-adresse her, vises den på siden Om mig.
  • Billede: Klik på Overfør fil for at overføre et billede af dig selv til siden Om mig.

Bemærk: Siden Om mig findes som standard i din ePortfolio. Hvis du vil fjerne den, skal du klikke på fanen ePortfolio og derefter på Indstillinger og tilladelser. Find Medtag, og fjern markeringen fra afkrydsningsfeltet Om mig.

Blog

Det bliver mere og mere populært at blogge på internettet. En blog er en forkortelse for "weblog". Det er et privat område på internettet, som ejeren kan bruge til at udgive artikler. I itslearning kan indholdet i bloggen inddeles i kategorier. Brugerne kan tilføje og administrere deres private kategorier, f.eks. Personligt, Skole, Sport, Nyheder eller Kultur.

Et blogindlæg består typisk af følgende elementer:

  • Titel: Titel eller overskriften til blogindlægget.
  • Brødtekst: Selve indholdet af blogindlægget.
  • Kommentarer: I de fleste blogge kan læserne oprette kommentarer til indlæggene.
  • Dato og klokkeslæt: Den dato og det klokkeslæt, hvor blogindlægget og kommentarerne blev udgivet.

Når du klikker på linket Blog, vises to faner i arbejdsområdet: Blog og Kommentarer. I bloggen kan du tilføje, redigere og slette blogindlæg. Klik på fanen Kommentarer for at læse kommentarer eller slette uønskede kommentarer.

Du kan administrere blogindstillingerne ved klikke på Rediger blogindstillinger i øverste højre hjørne af arbejdsområdet. Her kan du ændre bloggens titel, administrere adgangstilladelser, aktivere et RSS-feed og skrive en e-mail-adresse, som bruges til at give dig besked om nye kommentarer.

Bemærk: Bloggen er ikke som standard medtaget i din ePortfolio. Hvis du vil medtage den, skal du klikke på fanen ePortfolio og derefter på Indstillinger og tilladelser. Find Medtag, og marker afkrydsningsfeltet Blog.

Portfolioer

På denne side kan du se en oversigt over alle portfolioerne i din ePortfolio. Din ePortfolio kan indeholde bedømmelsesportfolioer eller private portfolioer, som du selv opretter ved hjælp af funktionen Ny portfolio. Du kan tilføje kategorier i en portfolio. Hvis du f.eks. har en portfolio med billeder, kan du gruppere indholdet af portfolioen i kategorier som disse: Portrætter, Landskaber, Sort/hvid osv.

Vis din ePortfolio

Klik på dette link for at få vist din ePortfolio. Dette link åbner et separat vindue.

Indstillinger og tilladelser

Dette er en oversigt over de forskellige indstillinger og tilladelser for din ePortfolio. Her kan du ændre udseendet, vælge at medtage eller fjerne bloggen og siden Om mig, ændre adgangstilladelser og meget mere. Du kan vælge mellem 14 forskellige temaer, når du tilpasser din ePortfolio. Fra denne side kan du også tilføje eksterne links.

Dine filer

Dette link er til dit filområde i itslearning.

Bedømmelsesportfolioer og private portfolioer

I oversigten over portfolioer findes der både bedømmelsesportfolioer og private portfolioer. Du kan se forskel på dem i kolonnen Type på listen over portfolioer eller ved at se på ikonerne:

I skærmbilledet herunder vises portfolioerne for en lærende. Du kan både se bedømmelsesportfolioer og private portfolioer.

Sådan gør du

Om mig

ClosedRedigere siden Om mig
ClosedMedtage eller fjerne Om mig fra ePortfolio

Portfolioer

ClosedTilføje en portfolio
ClosedTilføje kategorier
ClosedTilføje indhold
ClosedKopiere elementer
ClosedEksportere portfolioer

Blog

ClosedTilføj et blogindlæg
ClosedRedigere blogindstillinger

Indstillinger og tilladelser

ClosedRedigere Indstillinger og tilladelser
ClosedForhindre lærende i at udgive deres ePortfolioer på internettet